Hindborg  Kirke
Hindborgvej 89, 7800 Skive 

(har åbent i dagtimerne, alle ugens dage)
 

Hindborg Kirke er en klassisk romansk middelalderkirke, formentlig bygget på Valdemart den Stores tid omkring 1150-1200. Den ligger , som mange kirker i salling, ikke på sognetys højeste bakke, men på en mindre høj i læ af en større bakke mod sydvest. Denne placering kan skyldes, at det var her, bygherren havde sin mark, men måske har hensynet til den stride, salte vestenvind også spillet en rolle. Kirken er bygget af tilhuggede kvadre og forsdynet med blytag, hvis bly er genbrugt i århundrede (blytækkerens stempel kan skimtes på syd og nordside, det ældste fra 1743). Tårnet som er noget ældre er byffet af forhåndenværende materialer: runde, marksten, kvadre og tegl. Tårnet brændte i 1872 efter lynnedslag. Kirken har oprindelig været forsynet med apsis i øst. De let afrundede kvadre fra aspis ligger nu som gangsti op til indgangen. På kirkens nordside spor efter en fin romansk kvindedør. Indsat som fyld i kvindedøren ses en kvadesten med en fordybning udhugget. Denne sten har været en del af et gammelt romansk stenalter. I fordybningen, gemt under en blyforsegling, har man opbevaret kirkens relikvie (dvs. en genstand, som mentes at have haft tilknytning til en helgen). På nordsiden ses endvidere de oprindelige små vinduer (nu tilmuret). På kirkens sydside ses en kvadresten, hvis relief volder vanskeligheder: Er det en hest? en løve, eller en rytter, der falder af sin hest? Hesten er symbolet for Staffan, hestens skytspatron. Løven kan være symbol for såvel Kristus, som evangelisten Markus - og djævlen. Rytteren der falder af sin hest er symbol for hovmodet (superiba, den første af de 7 dødssynder). 
Det forholdsvis store våbenhus er opført i slutningen af 1800-tallet. Den maskinhugne overligger over våbenhusets dør (såkaldt tympanon) og de ligeledes maskinhugne sten som sydvinduerer stammer fra 1881. På våbenhusets vestvæg ses den tidligere altertavle, malet af Anker Lund "Jesus velsigner de små børn" 1892. I forbindelse med restaureringen dukkede brudstykke af en endnu ældre altertavle op.  Billedet, som efter istandsættelse skal hænges op i tårnrummet, forestiller den korsfæstede med bogstaverne INRIK (latin:Iesus Nazarenus Rex Iudaeroum Kristus). 

Kirkens rum fremstår i klassisk romansk stil med hvidkalkede vægge og fladt bjælkeloft. Dog har skibet måske haft hvælvet loft ligesom tårnrummet, hvor mange endnu kan se rester af hvælvene. Dette bliver dog nok aldrig afgjort med sikkerhed, da de indre skalmure i kirkens skib og kor ved en meget brutal restaurering i 1881 blev brudt ned og bygget op igen i små mursten.
Til kirkens ældste inventar hører den meget store romanske døbefont, der stammer fra kirkens opførelse. På nordvæggen hænger et gammelt korbuekrucifix fra 1300-tallet. Som navnet siger, hang krucifixet oprindelig i korbuen, idet man nemlig ifølge kristendommen kun har adgang til Faderen gennem Sønnen. Vi kender kun Gud i Kristus (if. "Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til faderen uden ved mig" (joh. 14,6). Figuren, der lokalt gik under navnet "æ træmand", lå på loftet i mange år, indtil den i 1956 blev foræret til Skive museum. I forbindelse med restaureringen 1994-1997 blev den uddeponeret til kirken igen.

Skibets øvrige inventar er nyere. Kirkebænke og prædikestol stammer fra begyndelsen af 1880,erne. Granitalteret og knæfaldet er fra 1997. Orglet er fra Frobenius, bygget i 1973 og ombygget og malet i 1997. Kirkens nuværende udseende skyldes i høj grad maleren Arne Hauge Sørensen. Efter hans ide, skulle kirkerummet stå enkelt og roligt, holdt i gråt, aubergine, blåt, granit og guld, sådan at opmærksomheden samles om prædikestol og alterbord. Kirkens to alterstager er fra 1600-tallet. Dåbsfadet i messing fra samme tid. Kalk og disk er noget yngre. Kalken bærer inskripsion, skænket af sognepræst Niels Simonsen Alrøe, (død 1698). Udover altersølvet findes også 3-armet sølvstage og en 7-armet "kingo-stage". 

Til forsiden