Hem - Hindborg - Dølby Sogne - Skive Provsti - Viborg Stift
HEM HINDBORG DØLBY KIRKER
Hem Kirkes kor og skib er romansk og bygget af granitkvadre og marksten. I senmiddelalderen blev koret forlænget, og såvel dette som skibet fik nye gavle, opført af munkesten og prydet med blændinger.
I senmiddelalderen blev også tårnet og våbenhuset opført. Ved en hårdhændet restaurering i slutningen af 1800-tallet blev granitkvadrene i kor og skib samlet forneden, og det øvrige murværk skalmuret med små røde mursten. Tårnet har næsten samme bredde som skibet. Med undtagelse af kvadre forneden er det opført af munkesten. I mellemstorkeværket har det til tre sider to små lysåbninger, tvillingglugger.
Kirkeklokken er fra tiden 1150-1200 og hører til landets ældeste. I dec. 2011 fik den gamle klokke selskab i form af en ny klokke.
Den ny klokke, som er automatisk, skal afløse den gl. klokke i det daglige.Den gl.klokke vil dog stadig blive brugt sammen med den nye klokke ved gudstjenester m.m. I midten af 1780'erne indrettede den daværende kirkeejer, grev Trampe, Krabbesholm, tårnrummet til begravelse af sine svigerforældre, generalmajor Jens de Poulsen og Charlotte Amalie Wurf. Da kirken i 1944 fik sit første orgel, blev kisterne anbragt i en krypt under tårngulvet, mens det fornemme rokokko-smedejernsgitter med svungne initialer er bevaret. Pladerne fra kisterne er ophængt i våbenhuset.
Klik her og læs gravskriften
Hem kirke, Viborg Amt. Kapelsdør. Slægtstavler for Adam F. Trampe og Gertrud Poulson
På skibets nordvæg hænger et maleri af A.F. Jæger, som indtil 1926 dækkede altertavlens nadverbillede. Er nu nedtaget og lagt i kirkens gemmer.Altertavlen er et lille, elegant arbejde i senbarok fra slutningen af 1600-tallet med det oprindelige alterbillede.
Den brede korbue er formentlig udvidet betragteligt i forhold til den oprindelige.
Prædikestolen er et landligt renæssancearbejde med malet årstal: 1711. Den har evangalistiskebilleder i storfelterne. Lydhimlen er lidt yngre.
Læs om altertavlen
I korets gavl indmuredes en ejeddommelig granit kapitæl med to smukt huggede mands hoveder. De stammer formentlig fra en portal.
Granitdøbefonden med rundstav om den glatte kumme er forsynet med kande fra ca. 1980 og fadet er fra begyndelsen af 1700-tallet.
I våbenhuset ses en tilmuret spalte. Gennem den har præsten måske talt til de spedalske og rakt dem nadverbrødet. På grund af smittefaren måtte de ikke indfinde sig i kirken.