Altertavlen
Det trefløjede alterbillede er malet i 1997
af Arne Hauge Sørensen (AHS).
Motivet er den sidste nadver. Billedet er ikke tænkt som et øjebliksbillede. Alt, hvad der skete den aften, er med på samme lærred. Ifølge evangelisterne sker der følgende under måltidet:
1. Forudsigelsen af Judas forrædderi. 2. Forudsigelsen af Peters fornægtelse. 3. Disciplenes skænderi om, hvem der skal være den største. 4. Jesus uddeler af vin og brød. Alle disse ting skal tænkes med. Derfor ser vi f.eks. også Judas på vej ud af døren, mens Jesus løfter vin og brød. Der er heller ikke tale om en slags gruppeportræt. Ligesom man aldrig ser mennesker som portrætter, men altid i bevægelse, i forandring. Sådan ser man disciplene i bevægelse: Forbløffelse, forskrækkelse, skepsis, bestyrtelse, vrede, tøven, stille forundring.
Jesus ser to veje. Det er et træk som Arne Hauge Sørensen ofte bruger. Jesus ser rundt på disciplene.
I Lukas-evangeliet fremhæves det ofte udtrykkelig, at Jesus ser på nogen. Dette at han retter sit blik mod nogen eller noget har betydning. Jesus ser Jerusalem og græder over byen. Byen, der ikke kender sin besøgelsestid. Da Peter har fornægtet Jesus tredje gang og hanen har galet, vender Jesus sig og ser på Peter. Det er kærlighedens blik, der ser ondskaben, svagheden, egoismen - og lider ved det, men samtidig vil holde dem fast i kærlighed.
På nadverbilledet ser Jesus på alle disciple - inklusive Judas.
Judas var med ved bordet. Også han er omfattet af nadverens ord.
Nederst til højre ses en lille hund. Hunden var for jøder et urent dyr og var derfor med sikkerhed ikke med ved nadveren. På den anden side kender vi Jesus revolutionerende syn på rent og urent, så hvorfor ikke? Dertil kommer at hunden ved bordet meget tidligt i kirkens historie blev et symbol på hedninge. I Matthæus-evangeliget fortælles det (Matt. 15.21-28); at Jesus engang bliver opsøgt af en kana'anæisk, dvs. hedensk kvinde, der beder ham helbrede hendes datter. Jesus afviser hende og siger, at han kun er sendt til de fortabte får af Israels hus. Kvinden falder ned for ham og beder ham indtrængende, men Jesus svarer: "det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til små hunde". Kvinden svarer da: *JO, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord". Jesus føjer hende og siger: "kvinde din tro er stor. Det skal ske dig som du vil".